Kommissorium for en undersøgelseskommission til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg.
1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg.
2. Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. (Tibetkommissionen) afgav beretning den 18. december 2017. Der er siden kommet oplysninger frem om eksistensen af materiale, der ikke tidligere er blevet identificeret og afleveret til Tibetkommissionen, og som muligvis kunne have været af relevans for kommissionens undersøgelse. Disse oplysninger har givet anledning til, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved grundlaget for Tibetkommissionens arbejde og konklusioner.
Undersøgelseskommissionen har på den baggrund til opgave at gennemføre en supplerende undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i Tibetkommissionens kommissorium af 11. november 2015, med henblik på at redegøre for og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere de konklusioner, der fremgår af Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017. Der henvises til Tibetkommissionens kommissorium af 11. november 2015, der vedlægges som bilag, og til lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 2-4.
3. Undersøgelseskommissionen skal endvidere i medfør af § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner undersøge og redegøre for politiets håndtering af demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark siden 1995 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse. Ved officielle kinesiske besøg i Danmark forstås statsbesøg og andre officielle besøg fra Kina til Danmark, herunder officielle besøg modtaget af Folketingets formand eller Præsidium, samt kinesisk høj-niveaudeltagelse i internationale møder afholdt i Danmark. Kommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, også inddrage andre besøg, f.eks. kinesiske arbejdsbesøg og besøg i forbindelse med internationale konferencer. Undersøgelseskommissionen kan endvidere inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den angivne periode.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte såvel politiets ageren i forbindelse med demonstrationer og andre meningstilkendegivelser, der blev gennemført under de pågældende besøg, som forberedelsen og planlægningen af besøgene.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der på retsstridig måde blev grebet ind over for demonstrationer og andre meningstilkendegivelser under de pågældende besøg.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for indholdet af de instruktioner mv. om politiets opgavevaretagelse, der blev givet til det politipersonale, som konkret udførte politiets opgaver i forbindelse med de pågældende besøg. Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og redegøre for tilblivelsen af sådanne instruktioner mv., herunder for de oplysninger, overvejelser og vurderinger, som lå til grund for indholdet af de pågældende instruktioner mv.
Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for, i hvilket omfang der forud for og under besøgene blev givet såvel generelle som konkrete instruktioner mv. i forhold til indgriben over for demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer, og om der i den forbindelse blev givet instruktioner, henstillinger, opfordringer mv. til at gribe ind på en måde, som er retsstridig. I givet fald skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for, hvem der har udstedt instruktionerne, hvem der i øvrigt var bekendt med indholdet heraf samt hvordan, i hvilket omfang og af hvem de blev kommunikeret til det relevante politipersonale.
Undersøgelseskommissionen skal også – i forbindelse med undersøgelsen og redegørelsen for indholdet af de nævnte instrukser mv. – undersøge og redegøre for, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end politiet har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner om politiets opgavevaretagelse, herunder fremkommet med opfordringer, henstillinger, instruktioner mv. om, hvordan politiet burde agere i forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegivelser. I givet fald skal undersøgelses-kommissionen undersøge og redegøre for den nærmere karakter af en sådan involvering, herunder hvad der har været af møder, korrespondance og andre kontakter mellem statslige myndigheder om spørgsmålet, hvad formålet med disse kontakter har været, og hvad der nærmere er drøftet i den forbindelse.
Selv om undersøgelseskommissionen ikke har til opgave at undersøge og redegøre for, hvad menigt politipersonale har foretaget sig ved konkrete episoder, kan kommissionen dog undersøge og redegøre for sådanne forhold, i det omfang det er relevant til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. I det omfang kommissionen finder, at der ikke er grundlag herfor, herunder under hensyntagen til den forløbne tid, kan kommissionen dog afstå fra at foretage retlige vurderinger af forløbet vedrørende et eller flere af de officielle kinesiske besøg, der omfattes af undersøgelsen og redegørelsen.
4. I det omfang andre statslige myndigheder end politiet har bistået ved eller forestået politimæssige eller tilsvarende opgaver i forbindelse med de besøg, der er omfattet af pkt. 2 og 3, skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for disse myndigheders ageren samt foretage retlige vurderinger heraf i samme omfang som beskrevet for så vidt angår politiet.
Undersøgelseskommissionen skal på tilsvarende vis inddrage spørgsmålet om, hvorvidt der blev givet generelle eller konkrete instruktioner mv. om varetagelsen af sådanne opgaver, og i givet fald i hvilket omfang andre statslige myndigheder har været involveret heri, jf. herved beskrivelsen under pkt. 2 og 3.
5. Det er ifølge lov om undersøgelseskommissioner § 5, stk. 1, undersøgelseskommissionen, der tilrettelægger sit arbejde. Kommissionen kan i den forbindelse bl.a. kræve udlevering af materiale og skriftlige redegørelser efter lovens § 9 og indkalde vidner til afhøring efter lovens § 11. For så vidt angår den under pkt. 2 beskrevne del af undersøgelsen forudsættes det, at undersøgelseskommissionen i tillæg til det materiale, der indgik i Tibetkommissionens undersøgelse, indhenter alt yderligere materiale af relevans for undersøgelsen, og at oplysninger, som indhentes i forbindelse med den under pkt. 3 beskrevne del af undersøgelsen, inddrages i relevant omfang.
Kommissionen vil endvidere kunne inddrage oplysninger fra den whistleblowerordning, som forventes etableret på Justitsministeriets område.
Kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende sekretariatsbistand. Kommissionen vil navnlig blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab, der er påkrævet for at sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges, identificerer og afleverer alt materiale af relevans for undersøgelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at de relevante myndigheder forudsættes at samarbejde med undersøgelseskommissionen, herunder ved at give kommissionen fuld adgang til at søge i e-mail-systemer, eventuelle andre IT-systemer og filservere mv. samt at iværksætte forsøg på genskabelse af e-mails mv., som ikke er umiddelbart tilgængelige. For så vidt angår materiale hos PET, forudsættes det dog, at de nærmere rammer for kommissionens adgang til PET’s systemer fastsættes i samarbejde med PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det skal i den forbindelse sikres, at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser ikke skades.
Undersøgelseskommissionen vil endvidere til sekretariatet eller som ekstern bistand kunne antage personer med de øvrige kvalifikationer, som kommissionen finder nødvendige for at gennemføre undersøgelsen og oplyse sagen på fuldt tilstrækkelig måde. Justitsministeriet vil løbende drøfte med kommissionen, om den har tilstrækkelige ressourcer, herunder for så vidt angår den sagkundskab, som er tilknyttet kommissionen gennem sekretariatet eller eksterne konsulenter mv.
6. Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest to år, efter at kommissionen er nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor, om fremdriften i undersøgelsen og om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning.
Justitsministeren vil med passende mellemrum, og første gang et halvt år efter nedsættelsen af kommissionen, informere Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg om fremdriften i arbejdet. Udvalget for Forretningsordenen vil i den forbindelse kunne anmode kommissionen om tillige at give udvalget en mundtlig orientering herom.
Når undersøgelsen er afsluttet, vil der på baggrund af kommissionens beretning, herunder navnlig eventuelle oplysninger om nyt materiale, der ikke blev udleveret til Tibetkommissionen, blive taget stilling til, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af de undersøgte myndigheders håndtering af udleveringen af materiale til Tibetkommissionen og samarbejdet med kommissionen herom.
Tidligere kommissorium
Kommissorium for en undersøgelseskommission i sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for dels begivenhedsforløbet, som knytter sig til politiets handlinger over for personer under det kinesiske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i København i 2013 og 2014, jf. pkt. 2 nedenfor, dels det efterfølgende forløb i forbindelse med besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om politiets handlinger ved de pågældende besøg, jf. pkt. 3 nedenfor.
Undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for baggrunden for politiets handlinger i forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i København den 14. til den 16. juni 2012, et besøg fra formanden for det kinesiske parlaments overhus i København den 4. til den 7. juni 2013 og et besøg fra et medlem af det kinesiske politbureaus stående udvalg i forbindelse med åbningen af det kinesiske kulturhus i København den 11. juni 2014.
2. Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for indholdet af de instruktioner mv. om politiets opgavevaretagelse, der blev givet til det politipersonale, som konkret udførte politiets opgaver i forbindelse med de pågældende besøg. Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og redegøre for tilblivelsen af sådanne instruktioner mv., herunder for de oplysninger, overvejelser og vurderinger, som lå til grund for indholdet af de pågældende instruktioner mv.
Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for, i hvilket omfang der forud for og under besøgene blev givet såvel generelle som konkrete instruktioner mv. i forhold til indgriben over for demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer, og om der i den forbindelse blev givet instruktioner, henstillinger, opfordringer mv. til at gribe ind på en måde, som er retsstridig. I givet fald skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for, hvem der har udstedt instruktionerne, hvem der i øvrigt var bekendt med indholdet heraf samt hvordan, i hvilket omfang og af hvem de blev kommunikeret til det relevante politipersonale.
Undersøgelseskommissionen skal også – i forbindelse med undersøgelsen og redegørelsen for indholdet af de nævnte instrukser mv. – undersøge og redegøre for, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end Københavns Politi har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner om politiets opgavevaretagelse, herunder fremkommet med opfordringer, henstillinger, instruktioner mv. om, hvordan politiet burde agere i forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer. I givet fald skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for den nærmere karakter af en sådan involvering, herunder hvad der har været af møder, korrespondance og andre kontakter mellem statslige myndigheder om spørgsmålet, hvad formålet med disse kontakter har været, og hvad der nærmere er drøftet i den forbindelse.
Selv om undersøgelseskommissionen ikke har til opgave at undersøge og redegøre for, hvad menigt politipersonale har foretaget sig ved konkrete episoder, kan kommissionen dog undersøge og redegøre for sådanne forhold, i det omfang det er relevant til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.
3. Undersøgelseskommissionen skal desuden undersøge og redegøre for, i hvilket omfang der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget eller fortiet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og redegøre for sagsbehandlingen i Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi og andre involverede myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af besvarelser til Folketinget og for, hvad der har været af møder, korrespondance og andre kontakter mellem de respektive myndigheder. Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for, hvilke nærmere oplysninger som var urigtige, vildledende mv., og hvorfra de pågældende oplysninger hidrørte, samt hvilke bestræbelser de respektive myndigheder udfoldede for at sikre, at oplysningerne i besvarelserne var korrekte og fyldestgørende.
4. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.
Undersøgelseskommissionen kan undlade at komme med forslag til ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, hvis undersøgelseskommissionen vurderer, at dette vil medføre, at resultatet af kommissionens arbejde først kan foreligge på et senere tidspunkt end de to år, som er forudsat under pkt. 5 nedenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at undersøgelseskommissionen vil kunne komme med en mere overordnet beskrivelse af mulige ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, hvis en mere tilbundsgående beskrivelse heraf ikke er mulig inden for den forudsatte tidsramme.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere efter lovens § 4, stk. 4, foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
5. Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker på grundlag af en anmeldelse fra politidirektøren i Københavns Politi en række forhold med nær forbindelse til de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen inddrager det materiale, som tilvejebringes i forbindelse med politiklagemyndighedens efterforskning, i kommissionens undersøgelse. I det omfang kommissionen vurderer, at spørgsmål, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for, er tilstrækkeligt belyst af politiklagemyndighedens efterforskning, kan kommissionen basere sin undersøgelse og redegørelse på materiale udarbejdet som led i politiklagemyndighedens efterforskning.
Det forudsættes endvidere, at undersøgelseskommissionen og politiklagemyndigheden i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå om forholdet mellem undersøgelseskommissionens og politiklagemyndighedens arbejde, samt mere praktiske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kommissionen og politiklagemyndigheden kan modtage det materiale, som er relevant for de respektive undersøgelser.
Endvidere forudsættes undersøgelseskommissionen at inddrage administrative afgørelser og domstolsafgørelser – herunder afgivne forklaringer i den forbindelse – i sin undersøgelse, i det omfang det er af betydning for de forhold, som undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for.
Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge og gennemføre sin undersøgelse på en sådan måde, at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser ikke skades.
Møder i undersøgelseskommissionen er som udgangspunkt offentlige. Dog kan kommissionen bestemme, at møder skal foregå for lukkede døre, hvis dette er påkrævet bl.a. af hensyn til sagens oplysning, jf. § 30, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner.
6. Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest to år, efter at kommissionen er endeligt nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning.